Kunne han også blot have været usynlig, som han var lydløs,så kunne han have oplevet hvadsomhelst, men den, men den gik ikke.
(Peter Seeberg)
Hvad skulle man i det hele taget i verden, det kunne ingen sige uden at sige noget forkert, ja, man kunne næsten ikke undgå at lyve, når man skulle give et svar på det spørgsmål (Peter Seeberg)
Den sande tid randt, en lille bæk i en eng, det var den flydende tid, den ville han gerne stå model til.
Os lagde de aldrig mærke til herned på starnden om eftermiddagen, men når vi traf dem oppe i byen hilste de og snakkede. De kunne først begynde at erindre vor by tilbage når de kom op i den igen.