Jeg husker at efter at have forladt Sønderjylland, for at drage i eksil i København, søgte jeg på Kunstakademiet og på historiestudiet. Jeg endte med at vælge historie. Jeg husker det som det sikreste. Måske var det det. Jeg har beskæftiget mig meget med undervisning. Måske ville jeg hellere have været arkæolog.
Jeg husker altid at have malet. Jeg har gjort det mange gange. Det har været svært men er nu nemmere.
Jeg husker det som at have et sted udenfor hvor det indenfor bliver synligt.
Jeg husker at Tzvetan Todorov skriver: Vi mennesker må selv give vores liv mening, værdi og retning. Skrift, fortælling og billeder er de tegn, hvormed vi gør disse værdier synlige.
Jeg husker at det må være det.
Jeg husker at tanken om hvad andre vil tænke, tanken om hvorvidt det her nu er godt eller skidt må suspenderes
Jeg husker at jeg aldrig var til stede i verden og maleriet var en vej ind i den
Jeg husker …
